EU
DI: Nye EU-udbudsregler kan koste danske virksomheder 1,5 mia. kr. om året
Dansk Industri ser både lyspunkter og betydelige problemer i EU-Kommissionens forslag til nye regler for offentlige udbud – særligt når det gælder prækvalifikation og fælles europæiske indkøbskrav.
EU-Kommissionens forslag til nye regler for offentlige udbud kan ifølge Dansk Industri gøre det væsentligt dyrere for danske virksomheder at deltage i konkurrencen om offentlige kontrakter.
Erhvervsorganisationen vurderer, at ændringerne i udbudsprocedurerne alene kan medføre ekstra omkostninger på omkring 1,5 mia. kr. årligt for danske virksomheder.
Det fremgår af DI’s pressemeddelelse om Kommissionens forslag.
– Vi havde virkelig set frem til en gamechanger for offentligt-privat samspil, men alene forslaget om nye udbudsprocedurer kan nemt give en ekstraregning for danske virksomheder i størrelsesordenen 1,5 mia. kr. årligt. Det bliver en enormt vigtig opgave at få tilpasset forslaget, så det sikrer effektive udbudsprocesser. Den opgave har absolut topprioritet for DI, siger Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri.
Manglende prækvalifikation kan øge virksomhedernes omkostninger
Et centralt kritikpunkt fra DI er den måde, virksomheder ifølge organisationen skal udvælges på i fremtidige udbud.
Forslaget åbner efter DI’s beskrivelse for mere dialog og forhandling mellem offentlige indkøbere og virksomheder under selve processen. Det bakker organisationen op om.
Til gengæld vil offentlige ordregivere ifølge DI ikke længere kunne udvælge de bedst egnede virksomheder først og derefter bede dem afgive egentlige tilbud, som det kan ske i dag.
Det kan føre til, at flere virksomheder bruger ressourcer på tilbud, selv om deres mulighed for at vinde kontrakten er begrænset, mener Jakob Scharff.
– Åben adgang til dialog og forhandling er rigtig positivt, men det bliver enormt omkostningsfuldt uden prækvalifikation. Det betyder jo, at mange virksomheder skal bruge en masse dyre timer på at byde på opgaver, de aldrig har en reel chance for at vinde, siger han.
Læs også:
DI efterlyser fælles kurs for »Buy European«
Også spørgsmålet om at prioritere europæisk producerede varer og løsninger fylder i DI’s kritik.
Ifølge organisationen lægger Kommissionens forslag op til, at det bliver frivilligt for den enkelte offentlige indkøber, om vedkommende vil anvende et såkaldt Buy European-princip.
DI frygter, at modellen vil skabe forskellige fortolkninger på tværs af myndigheder og dermed øge kompleksiteten for virksomheder, der leverer til det offentlige.
Jakob Scharff mener i stedet, at beslutningen om, hvilke produkter der er strategisk vigtige at producere i Europa, bør træffes på europæisk niveau.
– Det bør ikke være op til den enkelte kommune eller styrelse at afgøre, hvilke produkter der er strategisk vigtige at få produceret i Europa. Med Kommissionens forslag risikerer vi, at alle 250.000 offentlige indkøbere hver især skal lave den samme vurdering, uanset om de køber avanceret teknologi eller tomater, siger han.
Vil bruge indkøb til innovation og grønne løsninger
Ifølge DI bliver der hvert år foretaget offentlige indkøb for mere end 20.000 mia. kr. i EU.
Organisationen mener, at den købekraft i højere grad bør bruges til at skabe efterspørgsel efter nye teknologier og grønne løsninger.
– Det vigtigste for erhvervslivet er, at vi har en velsmurt udbudsmaskine, der både er effektiv og rummer den fleksibilitet, som en kompleks verden kræver. Det har vi helt konkrete forslag til at sikre. Samtidig savner vi, at Kommissionen i højere grad bruger de offentlige indkøb til at fremme innovation og grønne løsninger, siger Jakob Scharff.
DI fremhæver samtidig enkelte elementer i forslaget positivt. Det gælder blandt andet større mulighed for at konkurrere på kvalitet frem for pris samt muligheden for, at virksomheder kan genbruge og kommercialisere løsninger, som er udviklet sammen med offentlige ordregivere.
Samlet mener organisationen dog, at forslaget fortsat kræver væsentlige ændringer.
– Selvom der er lyspunkter i forslaget, er der fortsat for mange knaster. Når potentialet for at forbedre reglerne er så stort, må vi ikke sænke ambitionsniveauet nu, siger Jakob Scharff.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: